onsdag den 12. august 2015

Madpakke boller :)

Dette skal du bruge :


  • 3 dl kærnemælk
  • 2 dl vand (lillefingervarmt)
  • 50 g gær
  • 1 spsk groft salt
  • 1 dl olivenolie
  • 150 g durummel 
  • 1 kg hvedemel ( gerne den italienske )
  • 1 groftrevet grøn squash
  • 1 groftrevet gulerod ( stor )
  • 150 g mozzarella ost revet 
  • En stor håndfuld frisk spinat fint snittet 
Sådan gør du : 

Rør kærnemælk og vand sammen og rør gæren ud heri. Tilsæt salt, olivenolie og durummel. Rør derefter grønsagerne i samt osten. Tilsæt derefter hvedemelet hold lidt igen, dejen skal være klistret. Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt den med resten af hvedemel, til dejen er sammenhængende, men stadig blød og lidt klistret. Lad dejen hæve tildækket i ca. 1 time. Form ca. 20 boller eller mindre hvis du ønsker dem større. Kom evt. lidt mel på hænderne. Lad bollerne efterhæve ca. 45 min. og bag dem midt i ovnen på 200 grader i ca 20 min alm. Ovn 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar